Peter Ettrup Larsen har et internationalt virke som gæstedirigent. Indeværende sæson byder således på koncerter i både Danmark, Finland og USA.
Desuden er Peter lektor i direktion ved Sibelius Akademiet i Helsinki.
Derudover optræder Peter ofte som oplægsholder i erhvervslivet samt ved seminarer og konferencer. Her bygger han bro mellem dirigentens kropsproglige og retorikerens verbalsproglige teknikker og sætter fokus på den almindelige, mellemmenneskelige hverdagskommunikation.