Peters Sangbog
Ettrup-art
Som komponist har Peter Ettrup Larsen markeret sig som brobygger mellem musikkens verden og de yngre generationer. I denne sammenhænge har Peter Ettrup Larsen skrevet såvel musik som tekster til disse 25 nye sjove sange for børn. På denne indspilning dirigerer han en perlerække af Danmarks bedste musikere og børn fra Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums Børnekor. Yderligere medvirker han selv på indspilningen som både klarinettist og pianist.
Sangene bygger alle på en filosofi om, at man gennem musikken kan udvikle og stimulere såvel børnenes kreative som intellektuelle kompetencer. At det samtidig kan være sjovt og kan give børn og voksne nogle gode fælles oplevelser, er en yderligere gevinst.
"Peters Sangbog er fremragende".
Bertel Haarder, Undervisningsminister